面试八股文-Python算法

高频算法题

(1) 找出海量数据中最小的k个

def smallest_k(nums, k):
    front = nums[:k]
    after = nums[k:]
    # 对前k个数建立最大堆
    for i in range(k // 2, -1, -1):
        heapify(front, i, k)
    # 从after中依次取出数据和堆顶比
    for i in after:
        if i < front[0]:
            front[0] = i
            heapify(front, 0, k)
    return front

def heapify(nums, i, size):
    """调整大顶堆"""
    left, right = 2*i+1, 2*i+2  # 第i号结点的左子树和右子树
    largest = i
    if left < size and nums[left] > nums[largest]:
        largest = left
    if right < size and nums[right] > nums[largest]:
        largest = right
    if largest != i:  # 若发现左右子树比父结点大, 则互换位置, 再继续向下调整堆
        swap(nums, i, largest)
        heapify(nums, largest, size)

(2) LRU缓存机制

class DLinkNode():
    def __init__(self, key=0, val=0):
        self.key = key
        self.val = val
        self.prev = None
        self.next = None

class LRUCache():
    def __init__(self, capacity):
        self.head = DLinkNode()
        self.tail = DLinkNode()
        self.head.next = self.tail
        self.tail.prev = self.head
        self.capacity = capacity
        self.items = {}

    def remove_node(self, node):
        node.prev.next = node.next
        node.next.prev = node.prev

    def add_node_to_head(self, node):
        node.next = self.head.next
        node.prev = self.head
        self.head.next.prev = node
        self.head.next = node

    def move_node_to_head(self, node):
        self.remove_node(node)
        self.add_node_to_head(node)

    def put(self, key, val):
        node = self.items.get(key)
        if node:  # 存在, 更新值
            node.val = val
            self.move_node_to_head(node)
        else:  # 不存在, 插入值
            if len(self.items) == self.capacity:  # 若容量已满, 先移除最后一个node
                last_node = self.tail.prev
                self.items.pop(last_node.key)
                self.remove_node(last_node)
            new_node = DLinkNode(key, val)
            self.items[key] = new_node
            self.add_node_to_head(new_node)

    def get(self, key):
        node = self.items.get(key)
        if node:
            self.move_node_to_head(node)
            return node.val
        return -1

(3) 接雨水

def catch_rain(height):
	left, right = 0, len(height)-1
	left_max, right_max = 0,0
	count = 0
	while left <= right:
		if left_max < right_max:  # 左边墙低, 接到的雨水数以左边为准
			if height[left] > left_max:
				left_max = height[left]
			else:
				count += left_max - height[left]
			left += 1
		else:  # 右边墙低
			if height[right] > right_max:
				right_max = height[right]
			else:
				count += right_max - height[right]
			right -= 1
	return count

(4) 斐波那契数列

def fab(n):
    a, b = 0, 1
    ret = []
    for i in range(n):
        ret.append(b)
        a, b = b, a+b
    return ret

(5) 用两个栈实现队列

class Stack():
    def __init__(self):
        self.items = []

    def push(self, x):
        self.items.append(x)

    def pop(self):
        return self.items.pop()

    def top(self):
        return self.items[-1]

    def empty(self):
        return self.items == []


class MyQueue():
    def __init__(self):
        self.s1 = Stack()
        self.s2 = Stack()

    def push(self, x: int) -> None:
        self.s1.push(x)

    def pop(self) -> int:
        if not self.s2.empty():
            return self.s2.pop()
        while not self.s1.empty():
            val = self.s1.pop()
            self.s2.push(val)
        return self.s2.pop()

    def peek(self) -> int:
        if not self.s2.empty():
            return self.s2.top()
        while not self.s1.empty():
            val = self.s1.pop()
            self.s2.push(val)
        return self.s2.top()

    def empty(self) -> bool:
        return self.s1.empty() and self.s2.empty()

链表

class ListNode():
    def __init__(self, val=0):
        self.val = val
        self.next = None

(1) 反转链表

def reverse_list(head):
    cur = head
    pre = None
    while cur:
        nxt = cur.next
        cur.next = pre
        pre = cur
        cur = nxt
    return pre

(2) 链表是否有环

def has_cycle(head):
    p1 = p2 = head
    while p2 and p2.next:
        p1 = p1.next
    	p2 = p2.next.next
        if p1 is p2:
            return True
    return False

(3) 合并两个升序链表

def merge_two_lists(l1, l2):
    head = ListNode()
    cur = head
    while l1 and l2:
        if l1.val < l2.val:
            cur.next = l1
            l1 = l1.next
        else:
            cur.next = l2
            l2 = l2.next
    	cur = cur.next
    cur.next = l1 or l2
    return head.next

(4) 合并k个升序链表

def merge_k_lists(lists):
    all_val = []
    for l in lists:
        while l:
            all_val.append(l.val)
            l = l.next
    head = ListNode()
    cur = head
    import heapq
    heapq.heapify(all_val)
    while all_val:
        val = heapq.heappop(all_val)
        cur.next = ListNode(val)
        cur = cur.next
    return head.next

栈和队列

(1) 用栈实现队列

class MyStack():
    def __init__(self):
        self.items = []
        
    def push(self, val):
        self.items.append(val)
        
    def pop(self):
        return self.items.pop()
    
    def top(self):
        return self.items[-1]
    
    def empty(self):
        return self.items == []
    
class MyQueue():
    def __init__(self):
        self.s1 = MyStack()
        self.s2 = MyStack()
        
    def push(self, val):
        self.s1.push(val)
        
    def pop(self, val):
        if self.s2.empty():
            while not self.s1.empty():
                self.s2.push(self.s1.pop())
        return self.s2.pop()
    
    def peek(self, val):
        if self.s2.empty():
            while not self.s1.empty():
                self.s2.push(self.s1.pop())
        return self.s2.top()

(2) 用队列实现栈

class MyQueue():
    def __init__(self):
    	self.items = []
        
    def push_back(self, x):
        self.items.append(x)
        
    def pop_front(self):
        return self.items.pop(0)
    
    def peek_front(self):
    	return self.items[0]
    
    def size(self):
        return len(self.items)
    
    def empty(self):
        return len(self.items) == 0

    
class MyStack():
    def __init__(self):
        self.q1 = MyQueue()
        self.q2 = MyQueue()
        
    def push(self, val):
        self.q1.push_back(val)
        
    def pop(self):
        while self.q1.size() > 1:
            self.q2.push_back(self.q1.pop_front())
        ret = self.q1.pop_front()
        self.q1, self.q2 = self.q2, self.q1
        return ret
        
    def top(self):
        while self.q1.size() > 1:
            self.q2.push_back(self.q1.pop_front())
        ret = self.q1.peek_front()
        self.q2.push_back(self.q1.pop_front())
        self.q1, self.q2 = self.q2, self.q1
        return ret
    
    def empty(self):
        return self.q1.empty() and self.q2.empty()

二叉树

class TreeNode():
    def __init__(self, val=0):
        self.val = left
        self.left = None
        self.right = None

(1) 先序遍历

def pre_order_trav(root):
    """根左右"""
    stack = []
    ret = []
    cur = root
    while stack or cur:
        if cur:
            ret.append(cur.val)
            stack.append(cur.right)
            cur = cur.left
        else:
            cur = stack.pop()
    return ret

(2) 中序遍历

def in_order_trav(root):
    """左根右"""
    stack = []
    ret = []
    cur = root
    while cur or stack:
        if cur:
            stack.append(cur)
            cur = cur.left
        else:
            cur = stack.pop()
            ret.append(cur.val)
            cur = cur.right
    return ret

(3) 后序遍历

class post_order_trav(root):
    """根右左 -> 左右根"""
    stack = []
    ret = []
    cur = root
    while cur or stack:
        if cur:
            ret.append(cur.val)
            stack.append(cur.left)
            cur = cur.right
        else:
            cur = stack.pop()
    return ret[::-1]

(4) 层序遍历

def level_order_trav(root):
    queue = [root]
    ret = []
    while queue:
        parent = queue.pop(0)
        ret.append(parent.val)
        if parent.left:
        	queue.append(parent.left)
        if parent.right:
        	queue.append(parent.right)
    return ret

(5) 二叉树的镜像

def invert_tree(root):
    if root is None:
        return
    root.left, root.right = invert_tree(root.right), invert_tree(root.left)
    return root

查找算法

(1) 二分查找

def binary_search(nums, target):
    beg = 0
    end = len(nums) - 1
    while beg <= end:
        mid = (beg + end) // 2
        if target == nums[mid]:
            return mid
        elif target > nums[mid]:
            beg = mid + 1
        else:
            end = mid - 1

排序算法

(1) 冒泡排序

def bubble_sort(nums):
    for i in range(len(nums) - 1):
        flag = False
        for j in range(len(nums) - 1 - i):
            if nums[j] > nums[j + 1]:
                flag = True
                swap(nums, j, j + 1)
        if not flag:
            break
    return nums

(2) 快速排序

def quick_sort(nums, left, right):
    pivot = partition(nums, left, right)
    quick_sort(nums, left, pivot - 1)
    quick_sort(nums, pivot + 1, right)
    return nums

def partition(nums, left, right):
    pivot = left
    i = j = pivot + 1
    while j <= right:
        if nums[j] < nums[pivot]:
            swap(nums, i, j)
            i += 1
        j += 1
    swap(nums, i-1, pivot)
    return i-1

(3) 选择排序

def select_sort(nums):
    for i in range(len(nums)-1):
        min_idx = i
        for j in range(i+1, len(nums)):
            if nums[j] < nums[min_idx]:
                min_idx = j
        swap(nums, i, min_idx)
    return nums

(4) 堆排序

def heapify(nums, i, size):
    left = 2*i + 1
    right = 2*i + 2
    largest = i
    if left < size and nums[left] > nums[largest]:
        largest = left
    if right < size and nums[right] > nums[largest]:
        largest = right
    if largest != i:
        swap(nums, i, largest)
        heapify(nums, largest, size)

def heap_sort(nums):
    # 建立最大堆
    size = len(nums)
    for i in range(size // 2, -1, -1):
        heapify(nums, i, size)
    # 每一轮把堆顶放到后面
    for i in range(len(nums)-1, 0, -1):
        swap(nums, 0, i)
        size -= 1
        heapify(nums, 0, size)
    return nums

(5) 插入排序

def insert_sort(nums):
    for i in range(1, len(nums)):
        val = nums[i]
        j = i - 1
        while j >= 0 and nums[j] > val:
            nums[j+1] = nums[j]
            j -= 1
        nums[j+1] = val
    return nums    

(6) 希尔排序

def shell_sort(nums):
    n = len(nums)
    gap = n // 2
    while gap >= 2:
        for i in range(gap):
            j = i
            while j+gap < n:
                if nums[j] > nums[j+gap]:
                    swap(nums, j, j+gap)
                j += gap
        gap //= 2
    return nums

(7) 归并排序

def merge(left, right):
    ret = []
    while left and right:
        if left[0] < right[0]:
            ret.append(left.pop(0))
        else:
            ret.append(right.pop(0))
    ret.extend(left or right)
    return ret

def merge_sort(nums):
    if len(nums) < 2:
        return nums
    mid = len(nums) // 2
    left = nums[:mid]
    right = nums[mid:]
    return merge(merge_sort(left), merge_sort(right))

你可能感兴趣的:(Interview,数据结构,python,算法)